ABONNEMENTSBETINGELSER

§1. Abonnementets indhold og ikrafttræden

Abonnementet på medarbejderferie.net indeholder adgang for abonnentens medarbejdere til medarbejderferie.net med det tildelte brugernavn og adgangskode.

Aftalerne på medarbejderferie.net er indgået af Medarbejderferie med de enkelte samarbejdspartnere. Når aftalerne benyttes skal vejledningen i præsentationen for den enkelte samarbejdspartner følges nøje.

Rabatter kan kun opnås i forbindelse med bestilling. Det er ikke muligt at opnå rabatten eller fordelene efterfølgende.

Abonnementet træder i kraft når abonnenten har indbetalt den første faktura, der også indeholder brugernavn og password.

Betaling af fakturaen er samtidig en accept af de til enhver tid gældende abonnementsbetingelser.

Abonnementet tegnes for minimum 12 måneder og løber indtil det opsiges af en af parterne i henhold til betingelserne i §4. Forlængelse af abonnementet sker automatisk ved fakturering 1 måned før abonnementets udløb. Faktura tilsendes abonnenten via e-mail på den oplyste mailadresse.

§2. Priser og betalingsbetingelser

Abonnementet faktureres efter den til enhver tid gældende prisliste for adgang til medarbejderferie.net. Prislisten kan rekvireres hos Medarbejderferie.

Abonnementet prissættes efter antallet af medarbejdere i abonnentens virksomhed samt, hvor mange sprog løsningen skal være tilgængelig i for abonnentens medarbejdere.

Prisstigninger kan ske hvert år den 1. januar med baggrund i den til enhver tid gældende pristalsregulering. Medarbejderferie kan derudover ændre priserne med en måneds varsel. Prisstigninger træder i kraft ved næste faktura til abonnenten.

Abonnementet faktureres løbende med betalingsbetingelser netto kontant 8 dage efter fakturadato. Ved overskridelse af betalingsbetingelserne tilskrives renter og rykkergebyr for hver rykker. Efter 3. rykker overdrages sagen til incasso og der lukkes for adgang til medarbejderferie.net for abonnentens medarbejdere.

§3.Rettigheder

Medarbejderferie ApS har alle rettigheder til de aftaler der præsenteres på medarbejderferie.net.

Abonnentens medarbejdere må benytte det tildelte brugernavn og adgangkode til bestilling af ferie og fritidsoplevelser hos Medarbejderferies samarbejdspartnere,  til eget og egen families brug.

Brugernavn og adgangskode må ikke udleveres til andre end abonnentens medarbejdere. Ved misbrug kan abonnementet opsiges af Medarbejderferie i henhold til §4.

Når abonnentens medarbejdere bestiller ferie og fritidsoplevelser via medarbejderferie.net sker bestillingen direkte hos Medarbejderferies samarbejdspartnere under disses betingelser. Betaling sker direkte til samarbejdspartneren.

Medarbejderferie har ingen forpligtelser eller erstatningsansvar i forbindelse med tvister mellem Medarbejderferies samarbejdspartnere og abonnenter eller abonnenters medarbejdere.

§4. Opsigelse

Abonnementet kan af begge parter opsiges med 1 måneds varsel til en betalt periodes udløb. Ved et abonnements udløb ophører abonnentens medarbejderes ret til at benytte medarbejderferie.net

Ved misbrug af medarbejderferie.net kan Medarbejderferie opsige aftalen med øjeblikkelig varsel og lukke for abonnentens adgang til medarbejderferie.net uden godtgørelse af indbetalt abonnement.

Efter opsigelsen af abonnementet må abonnentens medarbejdere ikke benytte koder fra medarbejderferie.net der er kommet til medarbejderens kendskab under abonnementes løbetid.

§5. Behandling af oplysninger

Som en naturlig del af en online-tjeneste vil medarbejderferie.net behandle oplysninger om abonnentens, herunder medarbejderes, brug af tjenesten.

Vi behandler oplysninger omkring, Kundenummer, Navn, Adresse,Telefonnumre, E-mailadresser, Webadresser, IP-adresser og logintidspunkt (år-måned-dag-time-minut)

Personoplysninger der registreres af Medarbejderferie bruges kun af Medarbejderferie til at servicere vore kunder og medlemmer. Personoplysninger udleveres eller sælges aldrig til tredjemand.