Grand City Bad Oldesloe

Grand-City-Bad-Oldesloe-Entrance.JPG
Grand-City-Bad-Oldesloe-Lobby.JPGGrand-City-Bad-Oldesloe-Lobby_front.JPGGrand-City-Bad-Oldesloe-Oldcity.JPG

Den hyggelige, grønne by Bad Oldesloe er beliggende i Slesvig-Holsten blot halvanden times kørsel fra den dansk-tyske grænse. Byen ligger ved sammenløbet af floderne Trave og Beste, hvilket gør den til et sandt paradis indenfor vandsport. Også det omkringliggende område er ideelt til en lang travetur i skoven eller en cykeltur på de mange stier. Der er mulighed for hele familien at tage i forlystelsesparken Hansapark, der ligger blot 55 km fra Bad Oldesloe og er åben fra april-oktober.

Er I mere til byliv kan I nemt og hurtigt med 45 km til Hamburg og 27 km til Lübeck nå hansestederne indenfor kort tid.
I metropolen Hamburg finder I et rent shoppingmekka, men også et stort udvalg af teaterforestillinger, smukke bygninger, kulturelle oplevelser og søen Alster, der byder velkommen til en hyggelig sejltur.
Den kendte marcipanby Lübeck er én stor seværdighed og store dele af den gamle bydel blev i 1987 udnævnt til UNESCOs verdenskulturarv. At blive optaget på denne liste er ikke alene en stor udmærkelse for Lübeck, men også en forpligtelse til intensivt at pleje og bevare sin gamle bydel.

Hotellet Grand City Bad Oldesloe er beliggende i udkanten af byen og byder på en elegant lobby, 2 restauranter med nationale såvel som internationale retter, bar, spa, sportscenter, Wellnessområde, sauna, dampbad, solterasse og fitness.
Hotellets moderne værelser har bad, toilet, hårtørrer, tv, sofa, panoramavinduer og fri internetadgang. Receptionen er åben døgnet rundt og der tilbydes gratis parkering.