Trinity Hotel og Konference Center

Trinity-luftfoto.jpg

Spænd sikkerhedsselen - indstil GPSen - og snart er du fremme ved din selvforkælelse.

Trinity Hotel- og Konference Center ligger midt i Danmark i naturskønne omgivelser ved Lillebælt med udsigt til den gamle Lillebæltsbro. Vi ligger placeret midt mellem Fredericia og Middelfart med let tilkørsel fra motorvejen E20/E45.

Når du ankommer, er der en fra vores døgnbemandede reception, der byder dig velkommen inden du tjekker ind på et af vore store, lyse og lækre dobbeltværelser med bad/toilet, tv, telefon, strygejern og -bræt, kaffebrygningsmuligheder og gratis trådløst internet. Mange af vore værelser ligger med udsigt over Lillebælt, ligesom det også er muligt at få allergi- og handicapvenlige værelser. Der er gratis parkering lige ved døren.

Trinity er kendt for sit gode og velsmagende køkken. Vores restaurant ligger med en flot udsigt over Lillebælt og indbyder, ligesom vores smagfuldt indrettede Cafe/bar Gerhard, til en hyggelig aften, hvor man kan slappe af og nyde tilværelsen.

Vi byder desuden på et væld af indendørsaktiviteter som f.eks. billard, bordtennis, bordfodbold, air hockey, fitness rum samt massagestole. Den aktive kan vi hjælpe med løbe- og gåruter i nærliggende omgivelser.